{"id":110,"date":"2018-07-08T13:43:54","date_gmt":"2018-07-08T13:43:54","guid":{"rendered":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/?p=110"},"modified":"2018-07-08T13:43:54","modified_gmt":"2018-07-08T13:43:54","slug":"som-pesten-hanne-vibeke-holst","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/?p=110","title":{"rendered":"Som pesten &#8211; Hanne-Vibeke Holst"},"content":{"rendered":"<p>Jeg fik givet\u00a0<em>Som pesten\u00a0<\/em>i julegave, og jeg var lidt skuffet, mist\u00e6nksom, for hvordan kan en dansk forfatter skrive om pandemier, katastroferomaner? Jeg er ikke sikker p\u00e5, hvor jeg har f\u00e5et den id\u00e9 at en dansk forfatter ikke skulle kunne skrive en roman om det emne? Hvorfor skal det v\u00e6re forbeholdt Hollywood manuskriptforfatterne? Hollywood, som i \u00f8vrigt l\u00e5ner med stor omhu fra resten af verdens litteratur. Er det den evindelig tro p\u00e5 at gr\u00e6sset altid er gr\u00f8nnere alle andre steder end lige her? I det mindste var jeg glad for det ikke var endnu en krimi om et mord og en falleret kriminalkommis\u00e6r med ar p\u00e5 sj\u00e6len, der skulle optr\u00e6vle ud\u00e5den og redde verden. Beklager, men jeg er g\u00e5et lidt d\u00f8d p\u00e5 den slags romaner lige pt.<\/p>\n<p>En k\u00e6mpe tak til Hanne-Vibeke Holst for at bevise, at jeg tog fejl. Bogen er en god tyk bog p\u00e5 lige knap 700 sider, og inden jeg gik i gang, h\u00e5bede jeg inderligt at det ville blive en god bog. Pretty please, for at jeg ikke skulle tr\u00e6kke mig selv gennem 700 sider for at kunne fort\u00e6lle min familie, at jeg selvf\u00f8lgelig havde l\u00e6st deres gave til mig.<\/p>\n<p>Lad mig tage de kedelige ting f\u00f8rst: Hovedpersonen Karoline er gift med et fjols, den del af historien er \u00e5benlys og bliver bare irriterende. Det falder i den samme kategori, som at kriminalkommis\u00e6ren i en krimi altid har ar p\u00e5 sj\u00e6len. Der anvendes nu og da forkortelser som f.eks. IRL (= in real life) og de virker p\u00e5 en eller anden m\u00e5de malplacerede, b\u00e5de i historien og i forhold til karaktererne, plat i forhold til det h\u00f8je niveau af kendskab til politiske intriger, de forskellige organisationer (WHO, CDC, ECDC, FN, UNOG osv.) og deres forhold til hinanden, og den kompleksitet der er i historien.<\/p>\n<p>Farvel til de kedelige ting.<\/p>\n<p>Jeg er dybt imponeret over, hvad det m\u00e5 kr\u00e6vet af en forfatter, at skulle s\u00e6tte sig ind i en verden af medicinske udtryk, vira og deres struktur, hvad vira kan og ikke kan, et utal af organisationer. Selv med en forfatters ret til at tilpasse verdenen til skrift og historie, virker bogen nemlig ikke p\u00e5 noget tidspunkt utrov\u00e6rdig, lidt for k\u00e6k med tilpasninger eller s\u00e5 utopisk at man kun kan tro at der m\u00e5 v\u00e6re tale om et fremtidsscenario langt, langt ude i fremtiden. Du bliver som l\u00e6ser siddende klistret til side efter side. Det tog ikke lang tid at f\u00e5 l\u00e6st de 700 sider. Bogen har puls og den forts\u00e6tter bogen igennem, synes ikke jeg p\u00e5 noget tidspunkt t\u00e6nkte &#8220;nu m\u00e5 der alts\u00e5 gerne ske noget&#8221;, selv de stille tidspunkter i bogen indeholdt nok stof til at holde min opm\u00e6rksomhed fanget. \u00a0 Mine tanker var snarere &#8220;hvad sker der nu? hvad bliver det n\u00e6ste? er der et gennembrud? f\u00e5r hun endelig skovlen under ham? hvorn\u00e5r kysser giver hun sig endelig hen til ham?&#8221;. Tanker og sp\u00f8rgsm\u00e5l der g\u00f8r at jeg lige m\u00e5 l\u00e6se n\u00e6ste side med inden jeg slukker lyset. Tanker og sp\u00f8rgsm\u00e5l der g\u00f8r at jeg selvf\u00f8lgelig lige m\u00e5 l\u00e6se kapitlet f\u00e6rdigt inden jeg slukker lyset.<\/p>\n<p>Hanne-Vibeke Holst for smukt indv\u00e6vet de personlige omkostninger der er hos mange af karaktererne ved deres job, den magtposition de har opn\u00e5et, hvor de skal agere p\u00e5 de bedst vegne for verden og dens befolkning, samtidig med de skal k\u00e6mpe en til tider ulige kamp, med pengegriske industrier, som har overmagten, med mindre man er snedig og snu nok, og nogen gange m\u00e5 b\u00f8je sig, med de konsekvenser det m\u00e5tte have.<\/p>\n<p>K\u00e6re jantelov, nu m\u00e5 du g\u00e5 til ro og sove i tusind \u00e5r. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg blev stolt (lidt fjollet, det er jo kun en bog) over at danske personer ogs\u00e5 n\u00e5r meget langt internationalt, stolt over at vi kan v\u00e6re med, stolt over at selv lille bitte Danmark (ihvertfald p\u00e5 antal kvadratmeter og antal indbyggere) kan til byde verden noget.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg fik givet\u00a0Som pesten\u00a0i julegave, og jeg var lidt skuffet, mist\u00e6nksom, for hvordan kan en dansk forfatter skrive om pandemier, katastroferomaner? Jeg er ikke sikker p\u00e5, hvor jeg har f\u00e5et den id\u00e9 at en dansk forfatter ikke skulle kunne skrive en roman om det emne? Hvorfor skal det v\u00e6re forbeholdt Hollywood manuskriptforfatterne? Hollywood, som i &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/?p=110\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Som pesten &#8211; Hanne-Vibeke Holst&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[98,97],"class_list":["post-110","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-books","tag-hanne-vibeke-holst","tag-som-pesten"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/110","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=110"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":111,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/110\/revisions\/111"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=110"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=110"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/paperandthesilverscreen.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=110"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}