Fredrik Backman er exceptionel til at fange hverdagen og sætte forrygende ord på hvordan det er at være et helt specielt og almindeligt menneske. Jeg er så imponeret over hvordan han kan skrive en så humoristisk bog og samtidig få et menneskes smerte med.
Britt-Marie har været gift i 40 år og er gået fra sin mand. Britt-Marie er hjemmegående og det bliver derfor en kamp for hende at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Men Britt-Marie er bestemt ikke uden evner, hun er f.eks. mester i at give komplimenter, der ofte kommer ud som en fornærmelse. Man skal jo sige noget pænt til folk nu og da. Desuden kan natron klare alt, undtagen døden, den er der ingen der kan slippe for, lige meget hvor meget natron og Faxin man bruger.
Britt-Marie havner i udkantssverige hvor den unge kvinde på arbejdsformidlingen, hende der er så frisk at vælge en korthårsfrisure selvom hun har en høj pande, finder et job til Britt-Marie. Alt ved Borg, byen hvor Britt-Marie havner i, er anderledes, for hvordan kan pizzeriaet også være posthus og købmand? Er det ikke uhygiejnisk?
Britt-Maries liv bliver vendt på hovedet af hendes tid i Borg og borgerne i Borg bliver vendt på hovedet af Britt-Marie. Bogen skildrer byen, indbyggerne, sammenhold, modstand, åbenhed, lukkethed, social inkompetence, kærlighed og mangel på samme, en kvinde der for første gang skal stå på egne ben og lære sig selv at kende.