The Best Way To Bury Your Husband – Alexia Casale

I assure you that I am an avid reader, but I tend to forget to share with all of you, so here goes with the latest….

I found this in the airport shop and I thought that a funny and light read for the 13 hours flight I was about to embark. Though I didn’t read in on the plane, when the cabin lights went out, I did too 🙂 So I persuaded my recently started book club that this should be our next read, and fortunately they all agreed. I’m looking forward to hear their opinion on the book.

As the title gives away it is about finding the best way to bury your husband… that you accidently killed with a skillet. In many ways it’s a great book that not only subtle describes the violence found behind closed doors but family dynamics and the bond that can be created between women when you dare to reach out and accept. When you have finished the book and the book kind of sinks in after the delight of the perfectly described dark humor, you can’t help to feel a sting to your heart that the book is written based on the authors knowledge of domestic violence. She’s worked as a specialist human rights non-fiction editor. And that the domestic violence escalated during the Covid Lockdown. I can’t even begin to imagine what it is like to be locked in your home with your abuser.

This is a must read book, even though it is a light an easy read, make sure not to speed through, but to embrace, feel, and read the words. You will find it way darker due to the inspiration for the book.

Et lille liv – Hanya Yanagihara

Ok, må indrømme at den havde jeg ikke set komme (pun intended 😉 ) Cover billedet på bogen hedder Orgasmic man og er et foto af Peter Hujar fra 1969. Selvom bogen ofte handler om sex, begær, kærlighed, lyst, manglende lyst, har jeg altid set cover billedet som en mand der er fyldt med sorg og smerte. En sorg så stor at den æder ham op, en sorg der ikke kan sættes ord på. En porcelænsfigur der venter på at gå i stykker. Men så lærte jeg også lidt i dag.

Nå, tilbage til start, bogen handler om 4 venner der har kendt hinanden siden universitetet og deres liv igennem de næste 50 år. Jude er det juridiske geni og også bogens hovedperson, hvorom de andre kredser i de forskellige tider af deres liv, der er op og nedture og de kommer og går i hinandens liv, aldrig helt væk, aldrig helt tæt.

Bogen er en god mursten på næsten 800 sider, og det er en af de bøger, som jeg har lyst til at læse igen for første gang, hvis det var muligt. Der går lang tid, før det bliver tydeligt, hvad det er, der er sket i Judes liv, siden han er som han er. Vennerne er tætte, men Willem – skuespilleren – og Jude er dem, der er tættest på hinanden. Det er virkeligt svært at være vidne til – ja, jeg følte mig som et vidne til deres liv, bogen er velskrevet – at den kærlighed der omfavner Jude i hans voksenliv ikke kan trænge ind hos ham. Han bliver ved med at se sig selv menneskeligt som ikke værdig. Hele bogen igennem står jeg på sidelinjen og hepper på Jude og hans liv. Hepper på at han en dag lytter, hepper på at han en dag ser.

Jude’s liv er arbejdsmæssigt en rolig og stabil rute mod toppen, alt lykkedes for geniet, og har forstående chefer der giver ham plads og råderum. Hans krop forråder ham og tvinger ham i knæ igen og igen, mens hans mentale tilstand er en stabil deroute mod afgrunden.

Selvom bogen trækker læseren dybere og dybere ned i deres liv, som har skræmmende elementer der skærer dybt, er den også fyldt med kærlighed eller ønsket om at give kærlighed. Som alle mennesker ved er kærlighed en svær størrelse og selv de bedste intentioner kan komme til udtryk på en uønsket måde. Det er en smuk, velskrevet bog der rører læseren på alle tangenter.

Sommeren uden mænd – Siri Hustved

Siri Hustved er også en forfatter der tager tid at lære og forstå – for mig ihverfald. Hun har i denne bog stykket mennesker sammen. Hendes beskrivelser er uovertrufne … jeg har svært ved at beskrive hvad det er hun gør, det er bare usigeligt smukt. Hendes beskrivelser af hovedpersonen Mias rutsjebanetur efter hendes mand gennem mange år ønsker en pause. Pausen som Boris’ forskerkollega bliver omtalt som, er 20 år yngre end Mia, og så kender de fleste af os resten af historien – næsten altså.

Mia bliver ramt af en forbigående akut psykose og indlagt, hvor selv hendes datter Daisy slet ikke kan kende hende. Bogen følger Mia den sommer hvor hun flytter tilbage til hvor hun voksede op og hendes mor stadig bor, og den sommer er hun omringet af kvinder. Både på sommerholdet hvor hun underviser teenage piger i kunsten at skrive, plejehjemmet hvor hendes mor bor, og antallet af mænd er i den lave ende, kvinder lever som udgangspunkt længere end mænd, og nabodamen og hendes to børn, og samtaler med hendes datter.

Mia omtaler sig selv i tredje person, når hun fortæller om tiden, hvor hun var indlagt, det giver en fantastisk dimension til fortællingen. Hun har selv svært ved at genkende sig selv i “hende tossen” der var indlagt. Tager på en eller anden måde afstand til den person. Et citat fra bogen “Det er forbi, men efter tredive års ægteskab var ordet pause nok til at forvandle mig til en galning, hvis tanker eksploderede, rikochetterede og slingrede ind i hinanden ligesom popcorn i en mikroovn”. Når man læser den sætning kan jeg se et billede af tanker der bogstavelig talt hvirvler og banker rundt inde i hovedet på hovedpersonen. Man tænker over hvornår man sidst havde det på den måde, hvad var det i ens eget liv der gjorde at ens hoved føltes som popcorn i en mikroovn. Der findes et utal af de her billeder i fortællingen, det er bare at slå op på en tilfældigt side, du bliver konstant mindet om følelser i billeder og billeder i følelserne.

Hvis du vil bevæges af en bog, hvis du vil føle dig selv, mens du læser, så er Siri Hustved det bedste bud. Hendes evne til at sætte dig ind i hvordan personerne har det, deres følelsesliv, både glæder, sorger, tvivl, you name it, hun kan få dig derind hvor det hele er genkendeligt og du kan relatere dig til personerne.

BlacKkKlansman by Spike Lee

Ok, den her var interessant. En afro-amerikansk politibetjent – Ron Stallworth (John David Washington) – ringer på en annonce som Ku Klux Klan har indrykket i avisen, jep, vi er tilbage i 1970’erne. Eftersom det er umuligt for at møde personligt med klanmedlemmerne overtager en hvid kollega rollen som Ron ved de fysiske fremmøder. Den rigtige Ron tager stadig telefonsamtalerne med klanmedlemmerne og kommer i sidste ende til at have et tæt forhold til en af de øverste ledere indenfor KKK. Den kollega der der møder klanmedlemmerne er af jødisk afstamning Flip Zimmerman (Adam Driver).

Filmen er baseret på virkelige hændelser og derfor ikke en 1:1 fortællingen over hvordan det egentlig gik for sig, ville virkelig gerne se en dokumentrisk udgave af den her historie. Synes det er enormt spændende hvordan det lykkedes de to mænd at få foden indenfor som sort og jødisk afstamning, de to “minoriteter” som KKK vel nok hader allermest. Jeg synes ikke filmen kommer ind under huden på mig. Det er en vigtig film, ifølge efterskriftet i filmen, lever KKK stadig i bedste velgående i USA. En “forening” der mener at hudfarve og religion stadig er et problem.

Fordi filmen ikke rigtig kommer i dybden, ville jeg virkelig rigtig gerne se en dokumentar over Ron Stallworth og Flip Zimmermans bedrift. Filmen får dog vist hvilke konsekvenser det har for Rons privat liv eftersom han ved en fejl oplyser sit eget navn første gang han ringer på KKK annoncen.

The film is directed by Spike Lee.

Cathrine the great

I guess I’ve always been a sucker for history even though I would never admit that in public (had a very terrible teacher in high school, who enjoys jokes and cakes on Fridays). What made some people so great that they are forever remembered? When women reign a country the size of Russia she is worth looking into, also she reigned the country for over 60 years without getting killed or some other way overthrown from the throne.

Killing someone was not really just for vicious murderers, it was something everybody used to get what they wanted. I cannot see a connection on when people was prosecuted and when they got away with it. Often is was common knowledge who the murderer was, but they kept their place in court or even got promoted.

Well back to the series… I wasn’t as good as I expected. I found out that she had an extremely healthy appetite for young and viral men, and at the same time a lifelong love relationship with Potemkin. I’m going to leave out his title as he got promoted several times throughout his life. The series focuses on her sexlife, they really got things going at that time, don’t mind me sharing, right..?!?! And how she send Potemkin out to the war against the Turks and the conquering of Crimean Peninsula. And last that she tried to have her son Paul removed as her successor, and have the throne succeeded directly to her grandson Alexander.

I would have loved to get a broader view of what she accomplished in her reign. Did the population love her? Did they like her? Did she go anywhere else than the Winterpalace? Even though it is entertaining to see the promiscuous life at court, it would have been nice with more details regarding her job as empress and not just her bedroom manners.

It’s enjoyable but that’s about it…

Under the dome by Stephen King

I don’t understand that it took me 20 years to see what an amazing writer Stephen King is. When I first read him the said approximately 20 years ago, I think it was The Girl Who Loved Tom Gordon that was the first book. My mother was member of this bookclub where you were sent a book each month, a book that was chosen for you, so I read all kind of books because of that. At that time I also read Dean Koontz, and his books are creepy as hell. So when I saw Stephen King and he was called King of horror, I thought this is it, I’m going to read something even more creepy and scary than Dean Koontz. But.. the horror I didn’t understand that horror is not always about killing and slaying innocent victims, and have a drunken, divorced police detective investigate.

Horror is also about human nature, how cruel people can be, to them selves, to others, to the world. What happens when ordinary people are put in non ordinary situation. And I did not at all see the super natural, science fiction, the extraordinary imagination that is in Mr. Kings head. He is the master of thinker out of the box, or in the case of Under the dome, really thinking in the box.

Well, back to the dome. The book version, I haven’t seen the tv-series. It all starts a October morning, the dome is suddenly there and nothing gets in or out of the small town called Chester’s Mill. It is as many of Mr. Kings book set out in the state of Maine, US. Even Derry is mentioned at some point, loves that he uses the same area, the same towns, referring to towns, hotels that is used in other of his books. It’s as if the entire town is under a bell jar, although the dome is somewhat permeable, the air is slowly getting worse and the stream going through town is drying out leaving a smell of rottenness.

As always Stephen King has a cast of people that extend the most novels. I’m not sure what it is in his writing, but it’s easy to follow the different persons even though you not have heard from them the last 50 pages. The novel is fuller when you hear from all the, most of them, in first person, and not just having one narrator. And he is willing to tell who the murderer is, who has a grudge against who, who is willing to kill, what the plan of the bad guys are, because that not really the most important in the story.

The main characters are Dale Barbere a war vet called Barbie, Julia Shumway news reporter and owner of the local newspaper, Rusty Everett physicians assistant married to Linda Everett officer, Big Jim Rennie second selectman and king of Chester’s Mill, in his own opinion, and a number of people that are spun by Big Jim, Andy Sanders first selectman, Rennie Junior his son, Pete Randolph chief of police, reverend Lester Coggins, and a horde of young people that his son recruits to “help” the police force.

Big Jim is the kind of man that wants to be in control, doesn’t care about others, and just wants to see the world burn. The story is so well written that you tend to forget the outside world, that is outside the dome, even though you also tend to forget that it’s time for bed and you should put the book down, you are caught under the dome with the townspeople, you cheering for the characters trying to live a peaceful life might not be the correct word, but the have enough things to worry about with the dome, so having to be scared of the policeforce and the people that you are supposed to trust as well.

It is extremely difficult to describe the content of a this book as there are so many people and in some cases their background story as well, a lot to keep track of, which seems easy when reading but impossible to give a resume of afterwards. If yo are interested in reading about people, getting to know them, please give Under the dome a try, or just Stephen King in general.

Hvor flodkrebsene synger – Delia Owens

Hvis du ikke har hørt om bogen “Hvor flodkrebsene synger” skrevet af zoolog Delia Owens, gætter jeg på, at du har deltaget i “Alene i ødemarken” det sidste års tid. Det er en bog som har trukket et utal af overskrifter og nævnt igen og igen på Instagram og promoveret af boghandlerne.

Jeg var virkelig meget i tvivl da jeg købte Delia Owens bog “Hvor flodkrebsene synger”. Ofte lurer skuffelsen lige under overfladen, fordi jeg ofte har enorme forventninger til en så hypet bog. Men som den gode læser jeg er springer jeg med på vognen, for at se hvad det er, resten af den boglæsende verden har set.

Det er en mordsag pakket ind i en smuk naturbeskrivelse og fortælling, blandet op med et forsømt barns opvækst. Kya er vores hovedperson og bogen ser hendes liv som omdrejningspunktet for bogen. Hun vokser op alene i marsken efter hendes familie, både søskende og forældre efterlader hende en efter en, hvor hun selv må lære at overleve og hvordan hun kan tjene penge til dagen og vejen.

For mig bliver den formodede mordsag en mindre del af bogen, og det bliver mere naturen, kærligheden til naturen, der bliver det primære, sammen med Kya’s begyndende behov for nærhed og kærlighed fra et andet menneske. Delia Owen beskriver genialt hvordan livet kan givende et menneske en syngende lussing, for bare at fortsætte sin vej, og hvor robuste mennesker er og rejser sig igen. Muligvis med en svag halten, men mennesker formår og forstår at prøve igen.

Kya modtager en del lussinger fra livet, og med anklagen for mordet på en tidligere elsker, tvinges hun i knæ. Hun er lukket og låst inde i fængsel, i en lille celle, alt for langt væk fra hendes elskede marsk. Naturen som hun kender så godt, dyrenes pålidelighed, alene uden andre menneskers indblanden og dømmen.

Delia Owens formår at beskrive Kya’s følelser på en ekstrem overbevisende måde, jeg føler med hende hele bogen igennem, føler hendes sejre og nederlag. Det er en smuk fortælling som jeg absolut vil anbefale.

Stranger things

Finally I’ve started on the famous Netflix series “Stranger things”. A lot of people have told me that it’s well worth your time, and I must say… they are absolutely right.

So far I’m only 3 episodes in in season 1 – yes I know, I’m not a super binge watcher – and it’s really scary! Winona Ryder is back, fantastic, haven’t seen her since “Star Trek” I think (loved that movie!). Maybe it’s because of my age that I find that the series takes place in the 80’s is absolutely amazing. Stationary telephones, the hairstyles, the fact that the kids ride their bikes home from visiting their friends, they create their own games, walkie-talkies etc… love, love, love it!

So as mentioned I’m at the very beginning of the show and I can’t wait till tonight where I’ll continue the “Stranger things” ride…

To be continued…

Okay, I’ve finished the first two seasons and still absolutely love it! I’m amazed that it is possible to make a serie for adults about 12 year old girls’s and boys hunting monsters, with older siblings and the occasional parent and chief of police as sidekicks. It is 16+ rated on Netflix.

And for some reason I think I have a small crush on Hopper, not happy about the drinking though! The death of his daugther broke him, but it looks like he is starting to come around on the other side, when he asks Joyce out for dinner. He was so nervous and I love – I know it’s fiction – to see that it is important for them as well.

Well, back to the monsters. Dog-like creatures with a face that resembles a meateating flower with hundreds og teeth to devour there victims whether that is a deer in the woods or a human. It is filmed very dark and I haven’t been able to see if these creatures has eyes or they just feel their prey. Not that that is important, just wondering. The mother monster is a fog of dark matter showing itself to a selected few, not sure they appreciate the honour, and takes them to the up-side-down. If the real world is the picture, the up-side-down is the negative.

I like that the story is complex enough to be interesting, and easy enough to follow without breaking your brain on a Sunday afternoon. So much looking forward to season number 3, wonder what happens to poor Will in that season.

Finished season 3 and happy to see on IMDB that a season 4 will come in 2021!!!! Thank you 🙂

Finally a season where Will could catch a break, he still had the unfortunate to be able to feel the monster which never seem to disappear as much as they try and seemingly succeed … until next season that is. Quite happy though that every season finishes, I can get rather tired if the story just goes on and on and on Season after season without an end. This season introduces Max and her terrible vicious brother who terrorizes her. He takes over the role of Will as the servant of the monster in the real world. Eleven is again a main character against evil but also

Tidskortet – Felix J. Palma

Totals uacceptabelt at jeg ikke har været forbi i …. meget lang tid, og jeg har læst så mange bøger i mellemtiden at jeg ikke engang har overblik over dem. Nå, men her kommer den seneste jeg har afsluttet…

Tidskortet af Felix J. Palma fik jeg anbefalet og lånte af en kollega. Det handler om tidsrejser og H. G. Wells er en hovedperson i dette dilemma. Det er bestemt ikke en bog der er skrevet efter en skabelon, forfatteren har valgt selv at være med på sidelinjen og omtale sig i første person hist og pist i fortællingen. Min kollega havde sagt at den var lidt svær at komme i gang med, men jeg skulle give den de første 100 sider, før jeg evt. gav op. Nu er jeg som regel ikke en der giver op på bøger, men det er da sket nogle få gange. Og må nok også indrømme at denne her ville være blevet glemt i bogbunken, hvis det ikke var fordi jeg skulle levere den tilbage til ejermanden og temmelig sikkert komme med en kommentar til bogen.

Altså, de første 100 sider var faktisk for mig de bedste i bogen, derefter spillede det ikke rigtig for mig. Det skal dog siges, at jeg er betaget af den krøllede tankegang, der skal til for at få viklet læseren ind i tidsrejserne der sker adskillige gange i bogen, eller er det i virkeligheden en tidsrejse… Felix J. Palma har haft den store fantasi fremme og på fineste vis fået viklet H. G. Wells ind i historien som hovedperson, uden af det virker malplaceret og forkert.

Jeg tror, at det der irriterer mig er at bogen skifter hovedperson, og at forfatteren selv er med på sidelinjen som fortæller af historien, hvor (dog sjældent) der kommer en kort fortælling i første person, at forfatteren selvfølgelig ved der der sker eller kommer til at ske, men at det ikke er relevant for historien, eller en sidebemærkning der kommer med for kuriositetens skyld.

Det er bestemt heller ikke nemt at gøre mig tilfreds, når jeg både synes at hvis en bog skrives over samme læst er det kedeligt, men samtidig bliver forstyrret hvis der så er en forfatter, der rent faktisk skriver uden for rammen. Stakkels forfattere! Nu skriver de jo heldigvis ikke kun til mig, så mon ikke de nok skal klare sig alle sammen, hvad enten de skriver traditionelt eller skriver utraditionelt.

Hvis du er på udkig efter en lidt anderledes bog, og er vild med science fiction, historie flettet ind i fiktion, krøllede tanker, tungen lige i munden litteratur, så skal du endelig give dig i kast med den her bog.

God læselyst! 🙂

Britt-Marie var her – Fredrik Backman

Fredrik Backman er exceptionel til at fange hverdagen og sætte forrygende ord på hvordan det er at være et helt specielt og almindeligt menneske. Jeg er så imponeret over hvordan han kan skrive en så humoristisk bog og samtidig få et menneskes smerte med.

Britt-Marie har været gift i 40 år og er gået fra sin mand. Britt-Marie er hjemmegående og det bliver derfor en kamp for hende at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Men Britt-Marie er bestemt ikke uden evner, hun er f.eks. mester i at give komplimenter, der ofte kommer ud som en fornærmelse. Man skal jo sige noget pænt til folk nu og da. Desuden kan natron klare alt, undtagen døden, den er der ingen der kan slippe for, lige meget hvor meget natron og Faxin man bruger.

Britt-Marie havner i udkantssverige hvor den unge kvinde på arbejdsformidlingen, hende der er så frisk at vælge en korthårsfrisure selvom hun har en høj pande, finder et job til Britt-Marie. Alt ved Borg, byen hvor Britt-Marie havner i, er anderledes, for hvordan kan pizzeriaet også være posthus og købmand? Er det ikke uhygiejnisk?

Britt-Maries liv bliver vendt på hovedet af hendes tid i Borg og borgerne i Borg bliver vendt på hovedet af Britt-Marie. Bogen skildrer byen, indbyggerne, sammenhold, modstand, åbenhed, lukkethed, social inkompetence, kærlighed og mangel på samme, en kvinde der for første gang skal stå på egne ben og lære sig selv at kende.